Vi søger ny dirigent til BeChoired! Er det dig?🔎🔎🔎🧑‍💼

Da vi desværre står uden korleder her pr. 1/9 2024 søger vi en ny korleder. Er du vores nye korleder eller kender du en?

BeChoired er et firstemmigt rytmisk kor bestående af 30 engagerede medlemmer, der spænder bredt i alder. Koret er ambitiøst, har god mødedisciplin og vores øveaftener er præget af både seriøsitet, sangglæde og hyggeligt samvær. Repertoiret er danske og udenlandske sange inden for den rytmiske genre. 

Du kan læse mere om koret, samt se det repertoire vi pt. arbejder med her på vores hjemmeside www.bechoired.dk. 

Se jobopslag på denne side.

Koncert 3. Februar kl. 18:45 – Odense Teater

Så er vi klar med årets første foyerkoncert, mandag d. 3. februar kl 18.45 i foyeren på Odense Teater. Alle er velkomne. Hvis I ikke skal ind og se forestillingen, skal I bare sige til billetfolkene at I kommer for at høre koncerten.

Januar er varm lige nu, men alligevel har vi en frostklar kuldesang på programmet. Mere kulde, dog af en anden slags kan man finde hos de onde magter i James Bond filmene. Men musikken er god, så vi har hentet et par klangfulde Bond sange. Lidt om konsekvenserne af den brudte kærlighed har vi også med, og lidt om den varme kærlighed som kan få en til at krydse kontinenter, bare for at komme hjem til den man længes efter.

Vel mødt i den flotte foyer.
Vi synger endda derinde igen mandag d. 24. februar