HVEM ER VI?

BeChoired er et rytmisk kor.

I samarbejde med Odense Teater giver vi to gange om året koncert i teatrets foyer i god tid inden en forestilling.

Udover foyerkoncerterne synger vi kirkekoncerter, medvirker ved musikgudstjeneste, synger på julemarked og i øvrigt til forskellige arrangementer hvor vores rytmiske repertoire kan give tilhørerne en god musikalsk oplevelse. Til koncerterne akkompagneres koret af en pianist og en bassist. ‪

Korets historie:
Koret har sin oprindelse i forbindelse med en teaterforestilling.
I 1997 søgte Odense Teater nogle amatørsangere til at medvirke i forestillingen Spillemand på en tagryg som kor og statister. Forestillingen havde premiere Nytårsaften og spillede frem til d. 5. marts 1998. Allerede i januar var der ytret et stort ønske om at koret skulle fortsætte som et folkekor, og Odense Teater bakkede op om ideen.

Efterfølgende medvirkede koret ved enkelte forestillinger og startede også de nu traditionelle foyerkoncerter. I det daglige blev der arbejdet med sang, dans og bevægelse, men da det efterhånden ebbede ud med teaterengagementerne, blev sangen den egentlige aktivitet.

I 2006 ændrede koret navn fra Odense Teaters Folkekor til Odense Teaterkor.

I 2022 ændrede koret navn til BeChoired

Læs mere om vores repertoire

Spændende sange som I synger!

“I er glade – et harmonisk kor – god ro over koret og samtidig energi.. Spændende sange som I synger .. bredt repertoire og fortolkningen af velkendte sange er gode.. man bliver glad og står og nynner ..den der dynamik den er fed.. dygtige musikere der er med …Publikum bliver glade … synes det er godt det I laver !

Dygtig dirigent — den måde han leder på —meget god kontakt med koret og godt kropssprog ..

Helle, publikum ved Foyer koncerter på Odense Teater
Teatergænger

Fire veloplagte foyerkoncerter om året !

BeChoired (Ex Odense Teaterkor) synger fire veloplagte foyerkoncerter om året på Odense Teater i Jernbanegade. Koncerterne ligger inden forestillingsstart i barfoyeren og er gratis. Alle er velkomne.

BeChoired (Ex Odense Teaterkor) blev stiftet i 1998 og har medvirket i flere forestillinger på teatret. Efterhånden er koret blevet helt sit eget, men dukker ind imellem op på teatret med koncerter og i 2018 var koret, med stor succes, en del af forestillingen Hændelsen.

Line Hede Simonsen - Kommunikationsmedarbejder

Ros for korets flotte lyd!

Efter at have fulgt BeChoired (Odense Teaterkor) i nogle år, koncerter i teatrets foyer, kirkekoncerter i området, vil jeg gerne udtrykke ros for korets flotte lyd lyd og begejstrede stemmer samt et spændende og varierede repertoire!

Willy Hansen
Hortonom

Man får lyst til at danse og synge med;)

Fantastisk kor – sikke et repertoire… det er nogle rigtig gode julesange. Man får lyst til at danse og synge med. Jeg lagde mærke til at sangerne smiler ud til publikum.
Man bliver virkelig i godt humør af at høre BeChoired- og Johns Lennons den skiller sig jo altid ud.

Gitte - gæst ved Julekoncerten, 8. december 2019 i Odeon, Odense.